Denne artikel er til dig, der:
- Skal vælge platform til en ny webshop og vil have et ærligt sammenligningsgrundlag
- Driver en WooCommerce-webshop i dag og overvejer at migrere til Shopify
- Har hørt argumenterne for begge og vil have et datadrevet svar frem for præferencer
- Arbejder i et e-commerce team og skal præsentere en platformanbefaling til ledelsen
- Vil forstå, hvad Shopify og WooCommerce reelt koster, inklusiv skjulte omkostninger
Shopify er en hostet e-commerce platform, der håndterer alt det tekniske: hosting, sikkerhed, opdateringer, betalingsgateway og serverdrift. Du betaler en månedlig abonnementsafgift, og til gengæld behøver du aldrig tænke på nedetid, SSL-certifikater eller databaseopdateringer. Shopify blev grundlagt i 2006 og driver i dag over 4,5 millioner webshops globalt. Det er den platform, som de fleste vækstorienterede D2C-brands i Danmark vælger, og den platform som Meta, TikTok og Google har den stærkeste native integration med.
WooCommerce er et gratis open-source plugin til WordPress. Det er ikke en platform i sig selv. Det er et tilføjelsesprogram til et CMS, der ikke er bygget til e-commerce. Det betyder, at du selv er ansvarlig for:
- Hosting (servere, hastighedsoptimering, skalering)
- Sikkerhed (SSL, firewall, backups, opdateringer)
- Plugins og integrationer (betales separat og skal vedligeholdes)
- Teknisk support når noget går galt
WooCommerce bruges af over 6 millioner webshops, primært fordi det er gratis at installere og tilbyder fuld teknisk frihed. Men den frihed har en pris.
Det er her, mange brands regner forkert. WooCommerce fremstår billig, fordi selve plugin'et er gratis. Men det fulde regnestykke ser anderledes ud.
WooCommerce reelle omkostninger
- Hosting: 100 til 1.500+ DKK/md. afhængigt af trafik
- Premium plugins: 1.000 til 5.000+ DKK/år for checkout, SEO, sikkerhed, email etc.
- Udviklertimer til opsætning: 10.000 til 80.000+ DKK
- Løbende vedligeholdelse og opdateringer: 2 til 10 timer/md.
- Nedetid og sikkerhedsproblemer: Tidskostning der er svær at forudsige
Shopify reelle omkostninger
- Basic: ~250 DKK/md.
- Shopify (standard): ~680 DKK/md.
- Advanced: ~2.600 DKK/md.
- Shopify Plus: Fra ~18.000 DKK/md.
- Transaktionsgebyr: 0% ved brug af Shopify Payments, 0,5 til 2% ved tredjeparts gateway
- Apps: Typisk 500 til 3.000 DKK/md. for et modent setup
For de fleste vækstbrands er Shopify billigere i praksis, fordi du ikke betaler udvikler timer for at holde butikken kørende.
WooCommerce er ikke det forkerte valg for alle. Der er specifikke situationer, hvor det giver mening:
- Du har en eksisterende WordPress-side med komplekst indhold og ønsker at tilføje e-commerce som en sekundær funktion
- Du har et fast udvikle team der allerede kender WordPress-infrastrukturen
- Du har meget specifikke tekniske krav som ingen Shopify-app kan løse
- Du sælger ikke primært via betalte social-kanaler og har ingen ambitioner om Shopify Payments
For alle andre er Shopify normalt det rigtige valg.
Hvornår skal du migrere fra WooCommerce til Shopify?
Vi ser ofte brands, der har startet på WooCommerce og rammer en vækstkontekst. Signalerne er tydelige:
- Du bruger mere tid på at vedligeholde din butik end på at vækste den
- Dine Meta og TikTok-integrationer fungerer ikke optimalt og leverer forkerte data
- Din checkout konverterer dårligt, og du kan ikke A/B-teste den
- Dit udvikleteam er det eneste, der kan lave ændringer
- Du ønsker Shopify Payments og den friktionsfri checkout
Migration fra WooCommerce til Shopify er et projekt der typisk tager 4 til 12 uger afhængigt af kompleksitet. Det gøres rigtigt én gang, og gevinsten i konverteringsrate, integrationer og spart udviklertid betaler typisk sig selv hurtigt hjem.
1. Shopify eller WooCommerce: Hvad er bedst for en ny webshop i Danmark?
For de fleste nye e-commerce brands er Shopify det bedste valg. Det er hurtigere at komme i gang med, kræver mindre teknisk viden og har stærkere native integrationer med Meta, TikTok og Google. WooCommerce giver mere teknisk frihed, men kræver et team der kan vedligeholde det.
2. Er WooCommerce virkelig gratis?
WooCommerce-plugin'et er gratis at installere, men de samlede driftsomkostninger inkluderer hosting, premium plugins, sikkerhedsvedligeholdelse og udviklertimer. For mange brands er WooCommerce dyrere end Shopify, når alle omkostninger medregnes.
3. Kan jeg flytte fra WooCommerce til Shopify?
Ja. Migration fra WooCommerce til Shopify er et veldefineret projekt der typisk tager 4 til 12 uger. Produkter, kunder og ordrehistorik kan migreres. Det er et engangsprojekt, og gevinsten i konverteringsrate og spart vedligeholdelsestid betaler sig typisk hurtigt hjem.
4. Hvad koster Shopify om måneden?
Shopify Basic koster ~250 DKK/md., Shopify standard ~680 DKK/md. og Advanced ~2.600 DKK/md. Shopify Plus starter fra ~18.000 DKK/md. og er rettet mod brands med høj omsætning og behov for avancerede funktioner.
5. Bruger DVISIONMEDIA WooCommerce?
Nej. DVISIONMEDIA arbejder udelukkende med Shopify og er officiel Shopify Partner siden 2021.





































